top of page

Kalden Rinpoche

Kalden Rinpoche er inkarnationen af Karchung Lama, der gennemførte tre års retreat på Tsurphu kloster (H.H. Karmapas sæde i Tibet).

Efter sin retreat forsatte Karchung Lama sin praksis og levede simpelt i huler i bjergene. Han viste sig sjældent i det offentlige rum, og var derfor ukendt for de fleste. Han dedikerede hele sit liv til praksis.

Da kineserne besatte og overtog Tibet flygtede han til Indien, og bosatte sig i Sikkim i nærheden af Karmapas kloster i Rumtek. Her levede han under simple forhold og praktiserede. Han opnåede stor realisering, og der viste sig mange lovende tegn ved hans død.

H.H. Den 16. Karmapa anså Karchung Lama som en stor praktiserende.

Karchung Lama er genfødt og nu kendt under navnet; den 2. Kalden Rinpoche.

Han blev født d. 5 november 1985 i Ladakh i nord Indien. Da han var barn og begyndt i grundskole oplevede han mange uheld, dårlige omstændigheder. Derfor skrev hans forældre et brev til H.H. Den 14. Dalai Lama, hvori de bad om vejledning til at undgå forhindringer for drengen. Dalai Lama sendte svar tilbage med anvisning om at familiens ældste søn hurtigst muligt burde ordineres som munk, hvilket skete efterfølgende.

På samme tid, i vinteren 1999, besøgte den unge dreng - med sin familie og onkel Choeje Zopa Rinpoche - H.H. 14. Shamar Rinpoche. Straks ved synet af drengen genkendte Shamar Rinpoche ham som inkarnationen af Karchung Lama. Shamar Rinpoche offentliggjorde dette personligt.

Shamar Rinpoche var i øvrigt ikke forgående blevet bedt om at lede efter inkarnationen af Karchung Lama.

Kort efter sin genkendelse blev den unge Kalden Rinpoche sendt til Jangchub Choeling kloster i Pokhara Nepal for at gennemføre sin Buddhistiske uddannelse under vejledning af Ven. Shangpa Rinpoche.

I Pokhara har Kalden Rinpoche gennemført sin teoretiske uddannelse på Vikramashila Buddhist Institute, og derefter den traditionelle tre års retreat under instruktion af Ven. Sherab Gyaltsen Rinpoche.

Kalden Rinpoche er fuldt kvalificeret med "Rinpoche" og Vajra mester titlen. Han kan vejlede praktiserende i autentiske Buddhistiske belæringer, og i særdeleshed videregive metoderne indenfor Karma Kagyu traditionen.

bottom of page