VEDTÆGTER
for
Det danske religiøse samfund
FORENINGEN
STUPA,
KARMA
KAGYU BUDDHISTISK SANGHA
§
1
Navn og hjemsted
Stk. 1. Det danske religiøse samfund ved navn ”Foreningen Stupa,
Karma Kagyu Buddhistisk Sangha” har hjemsted på Karma Wangchuk
Ling (Det kraftfulde sted) i Vesterbølle i Vesthimmerlands Kommune.
§ 2
Formål
Stk.
1. Foreningens formål er:
1.
at
drive en buddhistisk sangha (menighed) under Karma Kagyu linien for
tibetansk buddhisme.
2.
at
bevare, beskytte og fremme buddhismen i alle dens aspekter, som de
er indeholdt i Karma Kagyu traditionen.
3.
at
skaffe faciliteter til og betale honorarer samt udgifter til
fastboende og besøgende lamaer og lærere.
4.
at
navngive, vie og begrave i henhold til Karma Kagyu traditionen.
5.
at
beskytte og bevare den på Karma Wangchuk Ling beliggende stupa for
eftertiden.
6.
at
overtage og bevare stedets helligdomme, ejendom, rekreative områder
m.v. til brug for ceremonier, retreats m.v. i henhold til ovenstående.
7.
at hjælpe
buddhister på hospitaler, i fængsler og på andre offentlige
institutioner.
Stk.
2.
Foreningen viderefører Foreningen Stupa´s aktiviteter og
formål.
§ 3
Ejerforhold
Stk.
1. ”Foreningen Stupa, Karma Kagyu Buddhistisk Sangha” er
en selvejende institution, som drives af midler, der gives til
foreningen som gaver, bidrag, arv m.v. Midlerne gives betingelsesløst.
Undtagelser herfra skal accepteres af foreningens bestyrelse.
§ 4
Medlemskab
og stemmeret
Stk. 1. Alle, der kan tilslutte sig foreningens formålsparagraf
samt anerkende foreningens åndelige ledelse jf. § 5, kan optages
som medlemmer under følgende kategorier:
1.
Buddhister
med tilflugt,
optages efter skriftlig indmeldelse.
2.
Abonnementer på medlemsbladet, optages som støttemedlemmer efter tilmeldelse.
Stk. 2.
Alle bidrag er årlige og forudbetalte med forfald primo kalenderåret.
Stk.
3. Bestyrelsen drager omsorg for, at der føres fuldstændigt
kartotek over foreningens medlemmer. Dette kartotek er ikke
offentligt tilgængeligt.
Stk.
4. Udmeldelse af foreningen kan ske skriftligt til bestyrelsen.
Stk.
5. Som stemmeberettigede anses registrerede medlemmer efter stk.
1, pkt. 1, som har betalt forfaldent bidrag senest 30 dage før
generalforsamlingen.
Stk.
6. Medlemmer, som ikke efterlever foreningens formål eller
handler på en måde, der ikke er foreneligt med medlemskab af
foreningen, kan af bestyrelsen indstilles til eksklusion. Tvister
afgøres af foreningens åndelige ledelse jf. § 5.
Stk.
7. Al kommunikation fra foreningen til de enkelte
medlemmer kan ske elektronisk, herunder ved e-mail, og generelle
meddelelser vil være tilgængelige for medlemmerne på foreningens
hjemmeside.
§ 5
Foreningens åndelige
ledelse
Stk.
1. Foreningen tilhører Karma Kagyu linien under H.H. 17th
Karmapa Trinley Thaye Dorje.
Stk.
2. Foreningens højeste åndelige ledelse er Shangpa
Rinpoche (f. Shangwa Tulku Lama) og Dupsing
Rinpoche (f. Trinley Rinpoche), abbeder for Jangchub
Choeling Monastery, Pokhara, Nepal, og disses kommende
inkarnationer, identificeret i overensstemmelse med Karma Kagyu
traditionen.
Stk.
3. I perioden mellem to inkarnationer ligger den højeste åndelige
ledelse hos den eller de midlertidige successorer, der måtte blive
udpeget.
§ 6
Foreningens
verdslige ledelse
Generalforsamling
Stk.
1. Foreningens højeste verdslige ledelse er
generalforsamlingen.
Stk.
2. Kun stemmeberettigede medlemmer har adgang til
generalforsamlingen.
Stk.
3. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt senest 6
måneder efter regnskabsårets afslutning. Der foretages skriftlig
indkaldelse senest 14 dage forinden med angivelse af tid og sted for
generalforsamlingen samt dagsorden, der minimum skal indeholde følgende
punkter:
1.
Valg af ordstyrer og referent.
2.
Godkendelse af dagsorden.
3.
Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år.
4.
Fremlæggelse af regnskab samt næste års budget og kontingent til
godkendelse.
5.
Behandling af bestyrelsesforslag.
6.
Evt. valg af bestyrelsesmedlemmer (hvert 4. år).
7.
Behandling af indkomne forslag.
8.
Valg af revisor (hvert 2. år).
9.
Eventuelt.
Stk.
4. Forslag til generalforsamling skal være
bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Stk.
5. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindelig
stemmeflerhed. Hver person kan højst medbringe én fuldmagt.
Stk.
6. Til beslutninger om væsentlige forandringer af materielle
bestanddele og tilbehør tilhørende foreningen, herunder køb,
salg, videregivelse og pantsætning af fast ejendom eller om ændring
af nærværende vedtægter kræves dog, at mindst 3/4 af samtlige
stemmeberettigede stemmer herfor.
Stk.
7.
Såfremt forslag uden at være vedtaget efter reglen i stk. 6 har
opnået tilslutning fra mindst 3/4 af de fremmødte antal stemmer,
afholdes ny generalforsamling inden 28 dage, og på denne kan
forslaget - uanset antallet af fremmødte - vedtages med mindst 3/4
af de afgivne stemmer.
Stk.
8. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når
bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 1/3 af de
stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter,
at en sådan anmodning er modtaget.
Stk.
9. Af generalforsamlingen foretages et beslutningsreferat.
Referatet oplæses og godkendes fortløbende af de fremmødte og
underskrives ved generalforsamlingens afslutning af ordstyrer og
referent.
Bestyrelse
Stk.
10. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, som
består af 7 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen
for en 4-årig periode og er selvsupplerende indtil førstkommende
bestyrelseskonstituerende generalforsamling, hvor 3
bestyrelsesmedlemmer er på valg.
Stk.
11. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, en næstformand,
en kasserer og en sekretær. Bestyrelsen fastsætter selv sin
forretningsorden.
Stk.
12. Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindelig
stemmeflerhed og er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af
bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
Stk.
13. Bestyrelsen holder møde efter behov, eller når mindst
halvdelen af dens medlemmer ønsker dette.
Stk.
14. Ved bestyrelsesmøder føres et beslutningsreferat, der
efter mødet udsendes til bestyrelsens medlemmer og fremlægges til
godkendelse ved næste bestyrelsesmøde.
§ 7
Hæftelse og
tegningsret
Stk.
1. Foreningen hæfter kun med sin formue. Der påhviler
ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
Stk.
2. Foreningen forpligtes ved sædvanlige dispositioner ved
underskrift af formanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
Der kan meddeles enkeltpersoner prokura.
§ 8
Regnskab og
revision
Stk.
1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31. december 2010.
Stk.
2. Ved regnskabsårets afslutning udfærdiges et fuldstændigt
regnskab med status og tilhørende beretning om det forløbne år.
Regnskabet udarbejdes efter almindelige regnskabsprincipper og
underskrives af bestyrelse og påtegnes af revisor.
Stk.
3. Regnskabet kan revideres af en intern revisor
medmindre andet er krævet i lovgivningen.
Stk.
4.
Generalforsamlingen vælger hvert andet år en intern revisor samt
en suppleant, som ikke samtidig må være medlem af bestyrelsen.
§ 9
Opløsning
Stk.1. Foreningen kan opløses ved tilslutning fra mindst 3/4 af de
stemmeberettigede medlemmer, på to på hinanden følgende
generalforsamlinger, der afholdes med minimum otte dages og højst
en måneds mellemrum. Det er en forudsætning for opløsningen, at
der drages behørig omsorg for, at den på Karma Wangchuk Ling
beliggende stupa bevares for eftertiden.
Stk. 2. Samtidig med beslutning om opløsning træffes der
bestemmelse om anvendelse af enhver formue tilhørende foreningen,
herunder fast ejendom, materielle bestanddele, tilbehør samt andet
løsøre. Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal
tilfalde en forening m.v., der driver et formålsbeslægtet arbejde
indenfor den buddhistiske tro og er hjemmehørende her i landet
eller i et andet EU/EØS-land.
______________________________________________________________________________
Således vedtaget på den ekstraordinære
generalforsamling,
Vesterbølle, den 6. august 2011:
|
|
|
|
|
Claus Hermansen
|
|
Eva Bjerrum
|
|
Malik Hermansen
|
|
Maya Tamang
|
|
Flemming Erslev
|
|
Carina Pedersen
|
|
Rosemarie Skov
|
|
|