SUMMENDE BIER




VISDOMFLAGET
symboliserer foreningen 
af østens visdom 
og vestens videnskab.

Den 15. Karmapa levede fra 1871 til 1922 i det sneklædte Tibet med hustru og børn. 
Han blev kaldt Yogiernes Konge og skrev denne hyldestsang om Buddha.

MELODIEN AF SUMMENDE BIER.

KÆRE STORE LÆRER, BUDDHA
Du viser årsagen, BUDDHA, indlysende klar, udstråling af medfølelse, 
du indeholder den venlighed, der giver Buddha-naturen direkte: 
VÆR VENLIG AT TAGE PLADS PÅ TOPPEN AF MIT HOVED, MIN LÆRER BUDDHA.

Idet jeg nu har en menneskekrop og er modtager af BUDDHAS venlige belæringer,
KÆRE LÆRER - gør livet kostbart og meningsfuldt,
VÆR VENLIG AT TAGE PLADS I MIT HJERTE, MIN LÆRER

Jeg, din elev, beder med tillid og længsel: 
KÆRE LÆRER, 
ved dine venlige lysstråler, er mørkets forvirring klarlagt.

I denne sang om erkendelsen af sindets højeste klare naturlige tilstand, er mine simple ord som larmen af en summede bi: 
KÆRE LÆRER, selvom disse intetsigende ord generer dine ører, 
tænk på mig, din elev med medfølelse.

At opnå dette kostbare legeme forsynet med de otte friheder og 
de ti gunstige betingelser til at arbejde med BUDDHAS LÆRE 
er resultatet af kraften ved uforurenet fortjeneste.
Dette er bedre end den bedste ønskejuvel. 

Med sindet tilknyttet dette forgængelige legeme, 
er øjeblikket for døden uundgåelig.
Idet ingen kender tidspunktet for døden, undrer jeg: 
"Hvornår vil døden komme til mig?"

Når årsag og virkning fra KARMA modnes, 
som frøet, der blev plantet 
og med baggrund i mine bedrageriske handlinger overfor mig selv og andre, undrer jeg:
"Hvordan bliver min livsslutning?"

I Samsaras store by - uvidenhedens mørke forvirring, 
er der kun uendelig kraftig lidelse.
Når jeg tænker på dette, taber jeg besindelsen, 
går i panik og undrer: 
"Hvornår bliver jeg befriet?"

Min krop, ført af vinden af dårlig karma, 
falder ud over skrænten af den forkerte vej.
KÆRE LÆRER hjælp mig væk fra Samsaras mudder, 
beskyt mig for denne terror.

I en pause i min dårlige karma, 
opdagede jeg god karma, og mødte dig, 
KÆRE LÆRER, 
den fortrinlige BUDDHA, hvis essens er højeste fryd. 
Min overflade af uvidende egodyrkelse blev renset bort, 
og den store knude af begær og aggression blev omdannet.


Sindsvanerne forårsaget af uvidenhed, aggression og tilknytning, 
skaber opleveren, det oplevede og oplevelsen.
Disse er sindskabte, som et spejlbillede og
essensen er tom for egennatur.
Som bølger af hav, 
er sindsoplevelserne en del af rummets uendelige ubeskrivelige tomhed.

Ydre objekter som form, lyd, duft, smag og berøring
er intet andet end sindets magiske trix: 
De er som børn, der bygger sandslotte;
Sindet fikserer på navne og begreber og
at erkende illusionen, gør også sindet illusorisk.

Derfor - intet eksisterer uden sind, 
hverken som spor eller masse - og erkendelsen er,
at alt tilkendegiver sind, 
alt er Samsara og Nirvana. 
Betragtningen - at være god eller dårlig eksisterer ikke. 
Erkendelsen - at sind er Dharmakaya, 
det naturlige selveksisterende sind - 
findes ikke som masse eller form.

Sindets natur lader sig ikke udpege ved at bruge beskrivende eksempler:.
At sige "tomhed" er ikke total benægtelse;
Sindets natur er snarere klarhed, altgennemtrængende som himmelrummet.

At sige "eksisterende" er ikke at frembringe en virkelighed 
Sindets natur er som himmelrummet, det eksisterer ikke, 
men det er meget strålende. 
Selvom det opstår, er det ikke selveksisterende, 
men er befriet som essensen af klarhed. 
Som skyerne i himlen - opstår sindet fra rummet og forsvinder i rummet.

Denne verden er sind. 
Fra klarhedens synsvinkel findes forekomster. 
Fra essensens synsvinkel findes tomhed. 
Hverken BUDDHAER eller væsener forekommer som særskilte oprettede sager. Alle guder og dæmoner er ikke til. 
Alt er sind. Sind er værende klarhed. 
Sind er ud over opståen, ophør og indtryk. 
Sind er fri for at dvæle, at komme og at bevæge sig. 
Uden dette ubeskrivelige sind, findes ingen Buddha. 
Sind er strålende og jeg har tillid til denne erkendelse. 

KÆRE LÆRER, denne erkendelse er din venlighed: 
KÆRE LÆRER nu husker jeg din venlighed, 
Se på mig, der har dårlig karma, med medfølelse. 
KÆRE LÆRER, 
HØJESTE BUDDHA igen og igen tænker jeg på dig og hengivenhed flammer op; Med entydig længsel beder jeg dig, 
KÆRE LÆRER, lad velsignelse opstå, 
så vi kommer hinsides at mødes og skilles. 

Denne erfaringssang ofrer jeg til dine ører, 
KÆRE LÆRER
hvis der er nogen fejl, vask det væk med dråber af venlig kærlighed.
Jeg beder dig med entydig længsel, 
vær venlig at hjælpe mig med din jernkrog af medfølelse.

Således oversat til dansk af Mingjur Wangchuk og fejlene er mine.

Tilbage til forsiden