D . 17 . Gyalwa Karmapa, Trinley Thaye Dorje, blev født i 1983, i grisens år. Han er den førstefødte af den 3. Mipham Rinpoches`sønner.

Den 17. Karmapas far er den tredje inkarnation af d.1. Mipham Rinpoche, overhovedet for 13 Nyingma klostre i Kham i Tibet, og i slægt med en lang række læger og lærde medicinske elever. Hans mor Dechen Wangmo er datter af en fornem familie nedstammede fra Kong Gaesar af Ling. Den 3. Mipham Rinpoche undslap som ung, den skæbne som blev mange tibetaneres, ikke at kunne praktisere deres religion, under det kinesiske regime. Hans lærer fandt et gemmested , hvor det var muligt at praktisere Dharmaen , således har det været muligt for ham at praktisere uafbrudt siden sin tidlige barndom. 

I 1982 da der blev en mere afslappet situation omkring restriktionerne for religiøs praksis, tog Mipham Rinpoche til Lhasa for at tage del i genopbygningen af de buddhistiske institutioner og den buddhistiske praksis. Takket være hans gode forbindelse til Panchen Lama blev hans arbejde meget succesfyldt.

Først i 1980'erne forudsagde Mipham Rinpoches yidam (en personlig guddom i Vajrayana Buddhismen), at hvis han fik sig en ægtefælle ville han få adskillige sønner, som alle ville være store bodhisattvaer. Den næste dag ankom en gruppe pilgrimsrejsende fra Kham for at se ham. Blandt dem var Dechen Wangmo. Han så at hun var ydmyg, blid og en fuldendt Chakrasamvara praktiker. Hun accepterede, straks da han friede til hende.

Mipham Rinpche og Dechen Wangmo bosatte sig i en lejlighed, som de lejede af en gammel dame i Bakor kvarteret i Lhasa, det er den samme gade som går trekvart gang rundt om det berømte Jokhang Tempel. En søn blev født i ægteskabet i 1983. To og et halvt år gammel begyndte den lille dreng at fortælle folk at han er Karmapa. Deres værtinde viste sig at være en fjern slægtning til d. 16. Karmapa, og hun havde mødt d. 16 Karmapa lige før hans flugt fra Tibet i 1959. Han fortalte hende engang," før du dør, vil du møde mig igen ." Ved at iagttage drengens usædvanlige opførsel, blev hun overbevist om at han var selveste Karmapa. Ud fra hendes stærke overbevisning lod hun familien bo gratis i lejligheden. På trods af dette forblev Mipham Rinpoche tavs om sin søn i håb om, at han måske ville vise sig at være reinkarnationen af den store Nyingma mester Katog Situ Rinpoche.

En dag først i 1985, da Ngopa Lagen, en beskeden gammel Sakyia lama (Ngorpa Lagen) gik rundt om Jokhang templet, lagde han mærke til en lille drengs strålende hvide ansigt, som kiggede ud af vinduet. Draget af nysgerrighed, gik han mod vinduet og den lille dreng sagde til ham :"Ved du ikke, at jeg er Karmapa ? "Uden overvejelser over alvoren bag disse enkle ord , svarede Ngorpa Lagen: "Hvis du er, så giv mig en velsignelse." Drengen strakte sin arm ud og rørte ved Lamaen. Ifølge Lamaen, følte han med det samme noget, der mindede om en postmeditativ oplevelse. En følelse af dyb ro og en overstrømmende følelse der behersker alle former for vægtige oplevelser.

Få dage efter velsignelsen tog lamaen sammen med en gruppe pilgrimme, som var ankommet fra hans hjemland, over til Mipham Rinpoche for at få en forudsigelse på hvortil deres næste pilgrimsrejse skulle gå. Han lagde mærke til at den lille dreng, som få dage forinden havde velsignet ham, sad og legede i et hjørne for sig selv. Mipham Rinpoche spurgte gæsterne hvor mange familier de var. Da de svarede 7 sprang den lille dreng op og sagde :" 8". Alle blev de nødt til at tælle igen. Da det gik op for dem at den lille dreng havde ret, fortæller lamaen om hvordan hans hår stod lige i vejret, og om hvordan spændingen i rummet var enorm.

Længere fremme på sin pilgrimsrejse i slutningen af 1985, tog Ngorpa Lagen til Kathmandu, i Nepal og deltog i et stort bønne -og recitationsmøde under ledelse af Lama Sherab Rinpoche , en elev af den tidligere Karmapa. De to blev hurtigt venner og Ngopa Lagen begyndte at fortælle Lama Sherab Rinpoche om sit møde med den lille dreng i Bakor. Efter dette drog Lama Sherap Rinpoche og hans ledsager (tjener) af sted til Tsurphu Klostret, men først gjorde de holdt for at besøge Mipham Rinpoche i Lhasa. Drengen var ikke tilstede med sin far, da de ankom, ikke desto mindre spurgte Sherap Rinpoche om ikke han kunne få drengen at se. Da han blev bragt ind satte han sig stille ved siden af sin far, men fra tid til anden kiggede han på gæsterne med åbenlys morskab i øjnene. Da Lama Sherab Rinpoche spurgte efter Mipham Rinpoches` hustru, svarede han : at hun var i gang med en Chakrasambhara tilbagetrækning. Lama Sherab Rinpoche fortæller, at han i samtalens løb begyndte at ryste, og at det er umuligt for ham at stoppe. Straks efter at de har forladt stedet, fortæller hans ledsager ham om noget meget mærkeligt som hændte ham mens de talte, hvilket var nøjagtigt det samme som Serap Rinpoche havde følt selv.

Den ovenstående beretning blev først fortalt mig i 1987 af lama Sherab Rinpoche. Omstændighederne i beretningen stemmer overens med en tidligere rapport som blev bragt til mig fra Lhasa. I oktober 1986 gjorde Chobje Tri Rinpoche mig opmærksom på Mirpham Rinpoches`søn og viste mig et fotografi af drengen.

 I tiden mellem slutningen af 1981 og frem til 1984 holdt, Tai Situ Rinpoche, Kontrul Rinpoche, Gyaltsab Rinpoche og jeg  –  som komitéen af overhoveder nedsat af den sidste Karmapa`s ledende sekretær Dhamcho Yongdu med det formål at finde den reinkarnerede Karmapa  –  mange møder for at koordinere vores bestræbelser på at finde Karmapa`s reinkarnation. 

På trods af at Dhamcho Yongdu ikke havde fuldmagt til at lave en sådan gruppe begyndte jeg at deltage for at være høflig. Dog følte jeg hurtigt at disse møder begyndte at blive politiske; Beslutninger blev aldrig overholdt som de tre øvrige medlemmer havde lovet. I stedet blev andre aktiviteter overbevisende gennemført uden hensyntagen til hele komitéen. For mig var der ingen anden mulighed end at arbejde selvstændigt, men i al stilhed, i min egenskab af Sharmapa, alt imens jeg i komitéen gjorde mit bedste for at overbevise de øvrige Rinpochere om min mening. Det er trods alt med lang tids praksis erfaring, en Shamarpa, der har evnen til at identificere og genkende Karmapa`s reinkarnation.

I 1988 foretog jeg min egen uafhængige undersøgelse for at få afgjort ægtheden af Mipham Rinpoche`s søn , som Karmapa. Først bad jeg Lopon Tsechu Rinpoche, som besøgte Tibet som deltager i en nepalesisk regerings delegation, om at indhente mere information om den unge dreng under sit besøg . Herefter sendte jeg en lama af sted til Lhasa for at undersøge drengen på tæt hold. Straks ved deres første møde, fortæller drengen til lamaen, at han er sendt for at undersøge ham. Resultatet af alle disse rapporter og undersøgelser tilskyndede mig til i juli 1988 at gå i en lang tilbagetrækning, da jeg havde stadfæstet , at drengen virkelig er den reinkarnerede 17. Karmapa.

På trods af min personlige overbevisning om identiteten af Karmapa, var det endnu ikke tiden til at komme med en formel offentliggørelse. Imidlertid annoncerede jeg ved åbningen af Karma Kagyu klostret bygget af Shangpa Rinpoche ved Phokhara, som blev overværet af Dhazang Rinpoche, Shachu Rinpoche og i hundredvis af lamaer og mere end firetusinde tibetanere følgende:

1)  Tibet bliver højst sandsynligt fødestedet for Karmapas næste inkarnation;
2)  Ønsket om d.16. Karmapas tidlige genfødsel burde erstattes af ønsket om d. 17. Karmapas lange liv.
3)  At jeg var besluttet på at d.17. Karmapa`s navn er Thaye Dorje.

Den åbenlyse konklusion, som kunne drages ud af denne bekendtgørelse, var, at jeg havde bekræftet reinkarnationen af d.17 Kamapa.

Karma Pakshi, den 2. Karmapa forudser i hans hemmelige skrifter (sangwei namtha )  kaldet "Dugppa Tsarhod" genfødselen af  21 Karmapaer, og forudsagde navnet på hver enkelt genfødsel. Navnet på d.18. Karmapa er Thaye Dorje. Imidlertid forudsagde den 5. Karmapa også, "min linie bliver svag omkring den.16. - 17. Karmapa. På overfladen ser det ud som om at Karma Pakshi`s forudsigelser er i modstrid med min genkendelse og navngivning af Thaye Dorje som den 17. Karmapa. 

Den tilsyneladende uoverensstemmelse kan dog nemt forklares. Som bekendt levede inkarnationen af den 14.Karmapa kun i 3 år og han blev aldrig kronet; så den officielle protokol tæller ikke den 15. inkarnation, som den 15. Karmapa.  Således må naturligvis følge at den 16. genfødsel af Karmapa bliver den 15. på tronen o.s.v.. Med andre ord er Karma Pakshi`s og den 5.Karmapas forudsigelser ikke tvetydige, men faktisk korrekte. 

Den 5. Karmapa`s forudsigelser om liniens svækkelse omkring d.16 /17.Karmapa`s tid refererer faktisk til uoverensstemmelsen mellem antallet af genfødsler og antallet af kroninger forårsaget af den15. Karmapa inkarnation`s tidlige død. Forudsigelsen hvori Karma Pakshi tildeler navnet  Thaye Dorje til den 18. Karmapa er altså korrekt, da den der bliver kronet som d.17 Karmapa, er den 18. genfødsel af Karmapaerne.

Tilfældigt modsiger min annoncering i Pokhara i 1991 og i hvert fald fuldstændigt modbeviser den, de af Tai Situ Rinpoche´s beskyldninger mod mig, en kort tid efter i 1992, om at jeg har gjort forsøg på at bevise Karmapas inkarnation i den kongelige bhutanesiske familie. Jeg kan kun konkludere, at hans grundløse angreb ikke var andet end desperate forsøg på at obstruere min genkendelse af den ægte Karmapa.

Min annoncering ved Pokhara har uden tvivl været årsag til megen ophidselse, men har også fremprovokeret mange kommentarer. Det har også været medvirkende til at Lama Sherab Rinpoche henvendte sig til mig straks i Katmandu og viste mig et digt nedskrevet på et stykke papir. En meget værdsat hellig lama ved navn Lobpon Kunzang Rinpoche, som døde allerede døde før 1991, havde givet dette stykke papir til Lama Sherab Rinpoche i 1983 i streng fortrolighed  ved et af hans mange besøg til Lobpon Kunzang Rinpoche`s tilbagetrækningssted i Rinag bjergene ved Sikkim. 

Digtets præcise litterære oprindelse bliver stadig undersøgt. Ifølge Sherab Gyaltsen Rinpoche, den spirituelle leder af Manang tribunalet`s samfund i Nepal, siger Lobpon Kunzang Rinpoche, at der er to mulige ophavssteder. Den første mulighed er en gammel tekst med titlen : "The Treasures", af Yogi Zilon Lingpa (han tilhørte Nyingma Skolen indenfor buddhisme). Den anden mulighed for digtets oprindelse er, at den seneste Dudjom Rinpoche skulle have brugt det, da han udførte en speciel Guru Padmasambhava puja i Kalimpong i 1960'erne. 

Før den officielle udnævnelse af den genkendte 17. Karmapa kunne foretages, måtte Tai Situ Rinpoche og hans meningsfæller forsøge at stille mig i miskredit og undergrave rigtigheden af min identificering af den17. Karmapa. Han tog mange forbudte og spirituelt korrupte midler i anvendelse, som når det vedrører vores Karma Kagyu tradition er direkte uhæderlige, og faktisk bedrageriske. Han og hans følgesvend gik endda så langt, at de i august 1993 på ekstrem voldelig vis angreb Rumtek klostret i Sikkim. Gennem pøbel optøjer tvang de den 16. Karmapa`s munke væk fra klostret.

Straks efter at det var lykkedes d. 17 Karmapa Thaye Dorje og hans familie at flygte fra Tibet til Nepal i marts 1994 kom den unge Karmapa til New Delhi, hvor jeg gennem en velkomst ceremoni anerkendte ham som d.17. Karmapa. 

I 1996 blev han munk ved at aflægge tilflugts eden fra Buddha ved en stor ceremoni  ved Templet i BodhGaya i Indien. Der fik han navnet Trinley = Buddha aktivitet, Thaye = grænseløs, Dorje = uforanderlig.

Som det skulle være gjort klart i denne beretning bygger min identifikation og anerkendelse af den 17. Karmapa, Trinley Thaye Dorje på og er i overensstemmelse med mange århundredes Karma Kagyu tradition. 
Denne proces er rent spirituel og ikke korrumperet af politiske motiver.