Buddha var kendt for at have en god portion humor. Mange store buddhistiske lærere har fulgt denne tradition. Glæden og latteren fører os til oplevelsen af sindets natur, åbent, frydefuldt og behageligt. 

Med denne side vil vi forsøge at føre jer ind i den muntre side af buddhismen.

 

Forgængelighed...
Buddha gav belæringer på forgængeligheden. NU SES DET PÅ EDB .
Ved at klikke på nedenstående link, kan du downloade og se en lille film om livets forgængelighed..
Bemærk at filmen fylder 1.8 Mbytes.

Download  lifeisshort.mpg

To børn og en flyvende mand...
Ved at klikke på nedenstående link, kan du se en lille tegnefilm med en historie om to børn og en flyvende munk. Tegnefilmen er et program, du kan vælge at downloade til din harddisk.

Download MONK.EXE

Gartnerlamaen
Så var der den om gartnerlamaen, som passede klosterets ferskenhave. Hvert år når han skulle plukke de modne ferskner, var der nogle uvorne unger som havde stjålet alle fersknerne. 
Lamaen blev efterhånden træt af, at han ikke kunne servere de utroligt fine ferskner for munkene  i klosteret, så han satte et skilt op i træet hvor der stod: " BUDDHA SER ALT  !". Han regnede selvfølgelig med at nu var sagen ordnet. 
MEN....
Næste dag da han skulle ud for at plukke de modne ferskner, var HELE træet ryddet for de dejlige frugter.
Og på skiltet stod der tilføjet med kejtede bogstaver:
 
"MEN HAN SLADRER IKKE !"
Tre munke

Tre munke blev enige om at meditere sammen. De satte sig ved bredden af en sø, lukkede deres øjne og koncentrerede sig. Pludselig rejste den ene sig og sagde: ” Jeg har glemt mit tæppe.” 
Han gik mirakuløst ud på vandet og gik tværs over søen til deres hytte på den anden side. Da han kom tilbage, rejste den anden munk sig og sagde: ”Jeg glemte at hænge mine underbukser til tørre.” Han rejste sig også og gik roligt over søen og kom den samme vej tilbage.
Den tredje munk iagttog de to andre nøje. Han mente at de 2 andre nok var interesseret i at konkurrere på overnaturlige evner.

”Er jeres evner større end mine? Jeg kan udføre enhver ting som I to kan.”  udbrød han højt og løb hen til vandkanten for at krydse søen.

Han gik straks til bunds i det dybe vand. Uberørt krøb yogien op af vandet og forsøgte igen, blot for igen at synke ned i det dybe vand. Han forsøgte igen og igen, men sank hver gang ned i vandet. Dette fortsatte et stykke tid.

De to andre munke iagttog ham. Efter en tid vendte den ene munk sig mod den anden og sagde.
” Tror du at vi skulle fortælle ham hvor stenene er.”

 

Nørdvana

Hvad sker der med en buddhist, når han bliver totalt absorberet i den computer han arbejder med ?

Han træder ind i Nørdvana.

 

Faldskærmsudspringeren

En falskærmsudspringer var bange for at springe. Hans instruktør sagde til ham: ” Hvis noget går galt skal du bare sige, ” Buddha oh Buddha.” Og du vil blive reddet.

Falskærmsudspringeren hoppede ud af flyveren, men blev så bange at han glemte at trække i snoren.

Han huskede pludselig hvad instruktøren havde sagt, så han sagde. ” Buddha oh Buddha”. Straks kom en stor hånd frem og reddede ham.

Hvorefter han sagde, ” Gudskelov.” Og hånden forsvandt.

 

Værre end en klovn...

Den unge munk var meget fortørnet over sin mesters opførsel. I tre dage kunne han ikke sove eller spise. Den tredje dag  gik han hen til sin mester og fortalte ham hvor forstyrret han følte sig. Da mesteren hørte dette, sagde han. ”Munk! Ved du hvad dit problem er? DU ER VÆRRE END EN KLOVN!”

Munken blev dybt chokeret over at høre dette og sagde: ”Ærede herre, hvordan kan du sige sådan noget?! Hvordan kan jeg være værre end en klovn?”

Mesteren forklarede, ” En klovn nyder at se folk le. DIG? Du føler dig forstyrret fordi en anden griner. Sig mig, er du ikke værre end en klovn?” Da munken hørte dette, begyndte han at grine, han var oplyst og oplevede Højeste Fryd.

 

 

Flere buddhistiske morsomheder på engelsk: tryk her

 

 

Tilbage til forsiden